
Du har stx, hf eller htx.
I daglig tale kalder vi profilen for HG S, for den henvender sig nemlig til dem, der har en studentereksamen, og som har lyst til et arbejde inden for detail, handel eller kontor.
Det der karakteriserer profilen er det meget hurtige og koncentrerede uddannelsesforløb på 12 uger.
Selvfølgelig er kun få af de traditionelle grundfag fra HG repræsenteret i forløbet. Herunder kan du finde en beskrivelse af, hvilke elementer der er med i sammensætningen af denne specielle profil.
I løbet af dine 12 uger på skolen skal du have fagene: erhvervsøkonomi, salg og service, IT og gennemføre et projekt, hvor du får en række værktøjer og en viden, der bliver efterspurgt i virksomhederne.
Som student får du merit i fagene: engelsk, dansk, samfundsfag, 2. fremmedsprog - samt valgfag.
Du får med andre ord en erhvervsuddannelse. Efter de 12 uger skal du i praktik i en virksomhed.
Du har ret til fuld SU i skoleperioden og vil få normal elevløn i de 2 års praktiktid – og har selv ansvaret for at finde en praktikvirksomhed.
Vi starter hold i august og januar.
Ring evt. ind og få en aftale med en studievejleder på telefon 72 16 26 16 – eller bed om at få en brochure.