
Hvis du er 25, kan du som hovedregel vælge at tage uddannelsen på 1 år.
Før du kan optages, skal du igennem en indslusningssamtale og en test. Vi foretager også en realkompetencevurdering - dvs. en faglig vurdering af det du kan, men som ikke fremgår af et eksamensbevis.
Vi optager elever hvert år i august.
Du skal klare det hele på den halve tid og vil komme til at gå sammen med andre voksne i et særligt voksenmiljø.
HG for voksne er for dem, der ønsker at skifte spor i livet, har brug for at blive omskolet eller eventuelt føler behov for at opdatere en ældre handelsskoleuddannelse inden en praktikperiode.
Fælles for holdet er, at man er på vej mod en ny livssituation – med nye mennesker og nye udfordringer. Styrken ved det er, at de mange livserfaringer, der er repræsenteret, kan bruges positivt og konstruktivt i undervisningen.
På det etårige skoleophold – som svarer til HG1 og HG2 – får du undervisning i grundfagene. Desuden tilrettelægger vi særlige temaprojekter, og valgfag indgår også i årets pensum.
Efter 1 år på handelsskolen skal du 2 år i praktik, hvor der vil være indlagt kortere skoleophold.
Praktikperioden afsluttes med en fagprøve.
Praktikpladsen skal du selv finde – men vi har mulighed for at hjælpe dig.
Hvis du vil have flere oplysninger, er du velkommen til at ringe til en af vores studievejledere på tlf. 72 16 26 16