Som enhver anden ungdomsuddannelse sørger Campus Vejle for, at den enkelte elev kan gennemføre - også selv om der kan være nogle forhindringer, der skal ryddes af vejen.
I den sammenhæng sætter HG-afdelingen alt ind på, at det ikke bliver et problem for elever, der har det svært med at læse.
Undersøgelse af elevernes læseforudsætninger
I de første uger deltager alle elever i en læsescreening med materialer, der er tilpasset læse -, skrive- og matematikkravene i uddannelserne.
Kompenserende hjælp
Læsevejlederen ansøger om it-rygsæk til elever, der har behov for kompenserende hjælp.
Eleverne får parvis eller alene instruktion i brug af udstyret og læsevejlederen støtter og følger op på, at eleven får nytte af udstyret.
Når vores læsevejledere kommer ud i klasserne er det med disse helt jordnære budskaber:
I næsten alle de fag, du har på skolen, skal du læse meget.
Vi vil meget gerne hjælpe dig med at komme lettere igennem dit studie.
Send os en mail, og vi tager kontakt til dig.
Charlotte Juhl: cju@campusvejle.dk
Kirsten Frits: kfi@campusvejle.dk
Det er så op til den enkelte at erkende, hvis der er problemer og reagere på det.
Læsevejlederne har også et udstrakt samarbejde med faglærerne. Og indsatsen er højt prioriteret i afdelingens kvalitetsarbejde.