Administration & Ledelse

Fagretningen Administration og ledelse er for dig, der ønsker at arbejde inden for kontor- og økonomiområdet. Her får du et indblik i virksomheder og dens omverden. Samtidig lærer du om økonomistyring, balancer og budgetter, og du kommer til at arbejde med intern og ekstern kommunikation samt IT inden for kontor. I praksis skal du arbejde med opgavestyring, sagsbehandling og flow på kontorer.

På fagretningen bliver der også sat fokus på innovation. Her kommer du til at udvikle og udfordre vanerne på et kontor og du lærer at udvikle gode idéer til konkrete løsningsforslag. Der er desuden mulighed for at blive særlig talentelev eller deltage i skolens ’incubatormiljø’ med din gode idé.

Fagene på fagretningen Administration og Ledelse er inddelt i 1. og 2. års fag. Nogle fag afslutter du efter første år, andre fortsætter du med helt frem til andet og sidste år af din uddannelse.

Fag på Grundforløb 1:

    Dansk C
    Samfundsfag C
    Engelsk C
    Virksomhedsprojekter

Fag på Grundforløb 2:

    Erhvervsøkonomi C
    Organisation C
    Matematik C
    IT C
    Afsætning C
    3 Specifikke virksomhedsprojekter tilrettet fagretningen.

Fag på Studiekompetenceåret:

    Dansk A
    Virksomhedsøkonomi B eller Matematik B
    IT B
    Engelsk B
    Valgfag C + B (fx innovation, afsætning, erhvervsret, Tysk)