
Journalistik i Odense
På første år får du chancen for at overleve en deadline. På en avis i Odense prøver din klasse journalist-jobbet i praksis.Det gælder om at bevare overblikket i pressede situationer – god træning til dit senere job eller studium.
Design i København
Klasserne på Medier & Kommunikation tager også på studietur til København på 1. år. Turens tema er IT og design. Vi ser både på designhistorie, moderne design og design i science-fiction-udgaven. Med andre ord: du kommer på museum, ud i en virksomhed og på et designcenter
Berlin, London eller New York
I 2.g er der mulighed for en kortere studietur til f.eks. Berlin eller en anden storby. Her kan temaerne være: IT, sprog og kultur. I Berlin er der mulighed for at se den kæmpestore IT/Radio/TVmesse: IFA . Interessant for både nørder – og helt normale mennesker.
Dette H.C. Andersen citat bliver flittigt brugt, men passer også fint, når vi taler om uddannelse og unge mennesker.
Den store studietur ligger i efteråret på 3. år. Her rejser du til et lidt fjernere mål. Klassen kan fx aftale en tur til London, Dublin eller endda New York.
Afgørende for rejsemålet er et fornuftigt tema. Temaet skal passe til studieretningen. På Medier & Kommunikation kunne det være Afsætning eller IT.