Hvis du har behov for at få hjælp til at tackle personlige og sociale problemer, er det muligt at tale med skolens ungevejleder.
Personlige og sociale problemer kan ofte få et omfang, som gør, at de fylder for meget i forhold til det at gå på handelsgymnasiet.
Unge der henvender sig i Ungevejledningen, kommer oftest med problemer såsom ensomhed, mobning, tristhed, misbrug, angst, eller andre sociale og psykiske problemer.
Samtalens indhold kan være meget forskelligartet, men omdrejningspunktet vil være at styrke den enkelte unge til at finde ressourcer med henblik på at tackle de udfordringer, man står overfor.

Ønsker du at tale med Lasse Hauge, så kontakt din kontaktlærer, som kan henvise videre til Lasse.
Du er også velkommen til at kontakte ham på mail: lhn@campusvejle.dk