CAMPUS VEJLE

Handelsgymnasiet

Skip navigation and go to main content

Log in
Læs op
 
  • Om CAMPUS VEJLE
    • Mål & strategi
    • Bestyrelse
    • Ledelse
    • Vedtægter
    • Skolen i tal
  • Studievejledning
    • Handelsgymnasiet
    • Erhvervsuddannelserne
    • VUC
  • Kvalitet
    • Handelsgymnasiet
    • Erhvervsuddannelserne
    • VUC
    • Kursuscentret
  • Kontakt
    • HHX og HG
    • VUC
    • Kursuscentret KCV
  • Job
 
 
  • Tid til at vælge gymnasium?
  • Uddannelsen
  • Studieretninger
  • Sociale aktiviteter
  • Studievejledning
  • Strategi og kvalitet
  • UV beskrivelser
  • Tag til udlandet
  • Praktisk info
Du er her:
  • Forside
  • > Handelsgymnasiet
  • > Tid til at vælge gymnasium?
Print

Tid til at vælge gymnasium?

...lidt information til forældre med unge i 9. og 10. klasse

Inden d. 1. marts vælger de fleste unge i 9. og 10. klasserne ungdomsuddannelse. Noget vi ved bliver diskuteret i de fleste hjem i denne tid. Det er vigtigt at vælge rigtigt - og valget handler om at holde flest muligheder åbne for de unge, den dag de står med huen på.

Meget har ændret sig, siden vi forældre selv skulle vælge uddannelse. I 2005 kom gymnasiereformen, der harmoniserede de gymnasiale uddannelser i Danmark, så både STX, HTX og HHX giver lige adgang til videregående uddannelse - dog med den undtagelse, at enkelte naturvidenskabelige uddannelser som fx. læge, biolog og ingeniør har særlige fagkrav inden for det naturfaglige område.

Hvis de unge fx. ønsker at læse jura, psykologi, historie, cand. mag., statskundskab, økonomi, sprog, IT-videnskab, skolelærer, pædagog, sygeplejerske eller vil ind til politiet eller forsvaret, giver alle gymnasiale uddannelser lige adgang til drømmestudiet.  

Uddannelserne adskiller sig nu "kun" på studieretningsfag. Hvor det almene gymnasium eller det tekniske gymnasium har fag som fysik, kemi, geografi og oldtidskundskab, har vi afsætning, virksomhedsøkonomi, erhvervsret og international økonomi på handelsgymansiet. Ellers har de traditionelle fag som dansk, engelsk, matematik osv. det samme niveau på alle gymnasieuddannelserne.

Valget handler derfor ikke længere så meget om hvilken uddannelse, der sikrer adgang til drømmestudiet bagefter. Det handler om at finde den skole, der tiltaler de unge mest, har de fag, som interesserer den kommende student mest - og har et fedt studiemiljø, hvor de unge kan trives og have godt fællesskab med deres nye studiekammerater - både indenfor og udenfor skoletiden.

Hvorfor vælge handelsgymnasiet?

HHX giver adgang til de videregående uddannelser på universiteter, handelshøjskoler, professionshøjskoler og erhvervsakademier på lige fod med andre gymnasiale uddannelser.

Vi er det moderne gymnasium med nye spændende erhvervsrettede fag, som fx. afsætning, virksomhedsøkonomi, erhvervsret og samfundsfag. Med fem  forskellige studieretninger og i alt 19 forskellige valgfag kan vi på Campus Vejle tilbyde de unge en gymnasieuddannelse, der i vid udstrækning er tilpasset den enkeltes ønsker og interesser.

Vi lægger stor vægt på samarbejde og fællesskab - også udenfor skoletiden.

Dyrker dit barn eliteidræt, har vi på Campus Vejle et sportscollege, hvor vi samarbejder med de lokale idrætsklubber om at give de unge muligheden for at videreudvikle sig sportsligt, samtidig med de tager en ungdomsuddannelse.

En HHX er primært rettet mod videregående uddannelse, men kan også bruges til at finde en uddannelsesplads indenfor kontor- og handelsområdet, hvis den nybagte student ikke har lyst til at læse videre på en boglig uddannelse. Denne mulighed findes ikke for de unge, der vælger det almene gymnasium. Det er måske overraskende for de fleste - men kun ca. halvdelen af de 40-årige, som i sin tid tog en ungdomsuddannelse med efterfølgende adgang til videregående uddannelse, har i dag afsluttet en videregående uddannelse. Dermed er muligheden for en læreplads bagefter meget relevant og et ret vigtigt argument for at vælge handelsgymnasiet - specielt hvis man står i en situation, hvor de unge ikke rigtig ved, hvad de vil efter gymnasiet. En HHX åbner simpelthen flere døre for de unge - og tiden på handelsgymnasiet er ikke spildt, hvis den unge senere hen beslutter sig for ikke at læse videre på fx. universitetet. 

Har I som forældre behov for en personlig samtale om handelsgymnasiet, er I meget velkomne til at kontakte Campus Vejle og få en aftale med vore studievejledere for at høre mere om, hvad vi kan tilbyde jer, og hvilke muligheder jeres barn har med en studenterhue fra handelsgymnasiet.

 

 

 

CAMPUS VEJLE ER

 

Campus Vejle

Boulevarden 48

DK - 7100 Vejle

tel: +45 7216 2616

info@campusvejle.dk