Åbent hus 11. og 13. januar

Vi holder to åbent hus arrangementer i januar: 11/1 kl. 19-21 og igen den 13/1 kl. 10-14.

Hør rektor Bruno Lindskjold fortælle om handelsgymnasiet, HF for unge og EUX Business. Der er oplæg om uddannelserne hver time!

Der er individuel vejledning, hvis du er interesseret i EUD Business - og er du voksen og interesseret i EUD Business, kan du også kigge ind i Åbent Læringscenter og høre om dine muligheder for EUV eller EUD Student.

Få en rundvisning på skolen og se vores fede faciliteter. Når du trænger til pause, er der kaffe og te ved kantinen!

Tag en snak med elever, der går på skolen eller studievejledere og lærere, der kan fortælle alt om, hvordan det er, at være elev på Campus Vejle.

Find ud af hvad vi kan gøre for dig på de forskellige ungdomsuddannelser, og hvad du kan bruge dem til bagefter, så du fra start kommer ind på den rigtige ungdomsuddannelse.

Er du vild med sport? Så kig også forbi! Du kan nemlig også møde Campus Vejle Sportscollege og finde ud af, hvordan du kan udvikle dig i din yndlingssportsgren, mens du samtidig passer din uddannelse! Campus Vejle Sportscollege er byens eneste rigtige sportscollege. Vi har elever fra mange forskellige sportsgrene, men er især store på Cykling, håndbold, fodbold, dans og selvfølgelig E-sport. Vi har Danmarks største E-sportslinje!

TAG MOR OG FAR MED - OG GERNE DIN BEDSTE VEN!

Brug en hyggelig aften eller formiddag på at finde ud af, om Campus Vejle er noget for dig, og hvordan du kommer ind på din drømmeuddannelse.