< Red Bull reklame for Campus Vejle
13.12.2017 12:05 Age: 36 days
Category: News

Campustræner til håndbold VM


Rasmus Vandbæk, der til dagligt er underviser og håndboldtræner på Campus Vejle Sportscolleges håndboldlinje, er netop hjemvendt fra en 12 dages tur Tyskland, hvor han var assisterende landstræner for det kinesiske kvindelandshold under VM.

Det startede med et telefonopkald fra Jesper Holmris, der er cheftræner for det kinesiske kvindelandshold. Han ønskede at få Rasmus med på projektet, der har som slutmål, at a det kinesiske hold skal med til OL i Tokyo i 2020. Ambitionerne var ikke at vinde VM i Tyskland. Faktisk var ambitionerne ret beskedne, men det var vigtigt for kineserne, at holdet mødte europæiske landshold i kamp samtidig med at trænerteamet og spillerne skulle lære hinanden at kende, for at have en chance for at blive klar til OL.

Skandinaviske trænere

Når kineserne vælger at hyre skandinaviske trænere ind til deres landshold, er det fordi, de ønsker at de kinesiske spillere skal lære noget af den europæiske og nordiske spillestil og taktik.

Det har været spændende at møde et landshold med en helt anderledes kulturel baggrund og tilgang til sporten, end den vi er vant til i Danmark. Kineserne er meget velopdragne og utrolig disciplinerede i alt, hvad de foretager sig uden for banen. Den udprægede sans for disciplin kan være en udfordring på banen, hvor alt for meget disciplin virker begrænsende på spillernes kreativitet. Men det er superspændende og udfordrende at være en del af. Derfor er jeg glad for, at Campus Vejle er fleksibel mht. min deltagelse i de kinesiske aktiviteter”, fortæller Rasmus Vandbæk.

Deltagelse i den type aktiviteter er ikke bare udviklende for de kinesiske spillere. Også de danske trænere udvikler sig. Det kommer til gavn for trænerarbejdet på Campus Vejles håndboldlinje, hvor erfaringen fra turneringer på allerhøjeste niveau selvfølgelig udvikler træningen lokalt. Det kan også være til god gavn nu, hvor Campus Vejle Sportscolleges U18-drengehold netop er rykket op i 2. division efter at have vundet deres pulje her op til jul.

For det kinesiske landshold er næste store turnering Asian Games i august, der er en slags OL for asiatiske lande, som faktisk er større end det OL, vi kender herhjemme. Holdets mål er mindre beskedent end til VM, for til Asian Games forventes kineserne at komme med i finalespillet.