< Campustræner til håndbold VM
05.01.2018 10:28 Age: 13 days
Category: News

Drømmekjoler og talentudvikling


Drømmekjoler og talentudvikling går hånd i hånd på Panayotis Say Yes Academy

Drømmenes Theater bliver rammen om et nyt uddannelsessamarbejde mellem Michael Panayotis og EUX Business på Campus Vejle. Målet er at uddanne og talentudvikle unge detailhandelsfolk, der drømmer om at blive fremtidens ledere inden for detailhandelsbranchen.

Rammerne er unikke i Vejles gamle teaterbygning og tidligere olie-hovedkvarter, hvor Michael Panayotis, direktør i Panayotis Brudekjoler, har etableret Drømmenes Theater, der vel nok er et af de mest unikke oplevelses- og brudekjolehuse i Danmark.

At skabe god service og unikke oplevelser er vejen frem, hvis man vil klare sig godt i fremtidens detailhandel i en tid, hvor meget detailhandel flytter over på internettet. Og det kan læres…”, fortæller Michael Panayotis og fortsætter: ”Når vi går ind i sådan et samarbejde er det fordi vi gerne vil involvere os i struktureret talentudvikling inden for detailhandel. Vi har altid haft unge piger inde og fritidsjobbe i vores virksomhed. Når vi deltager i et struktureret uddannelsesprogram, der går fra fritidsjob til fastansættelse, med flere mellemtrin undervejs afhængig af talent, indsats og evne til at håndtere ansvar, er det selvfølgelig fordi vi gerne vil bidrage til unge menneskers uddannelse og samtidig bruge det i rekrutteringsøjemed”.

EUX Businesselever med talent og interesse for detailhandel vil få tilbudt muligheden for at søge fritidsjob i Panayotis, hvor de lærer virksomheden at kende, inden de søger elevplads. Måske starte i afdelingen for konfirmationskjoler, hvor de kan servicere andre unge i øjenhøjde, arbejde med store og små events og senere, når de er lidt ældre, avancere til brudekjoleforretningen hvor kundernes forventninger er større og stiller større krav til elevernes færdigheder. De unge skal ikke kun lære hvordan man sælger og servicerer kunder. De skal også være med til at konsolidere Panayotis tilstedeværelse på de sociale medier via Vlogs på Youtube og storytelling på Facebook og Instagram. Det handler om at skabe interesse og drømme på nettet hos kunderne og give dem en god oplevelse, når de kommer ind i butikken.

Vores vision er, at vi skal udbrede talentudviklingskonceptet til flere detailhandelsvirksomheder. De unge skal se, at der er en interessant karrierevej i detailhandlen med både spændende opgaver, muligheder for udvikling og videre uddannelse”, siger Per Jensen, der er uddannelsesleder for EUX Business på Campus Vejle.

Drømmenes Theater danner p.t. rammen om TV-optagelser til den danske udgave af det amerikanske program ”Say Yes to the Dress”, som forventes at skabe et hype omkring Panayotis Brudekjoler. EUX-elever, der starter på uddannelsen til august, vil have mulighed for at søge ind på Say Yes Academy.