< Drømmekjoler og talentudvikling
10.01.2018 12:36 Age: 7 days
Category: News

EUX-partnerskab med Dansk Supermarked


Campus Vejles EUX-afdeling indgår partnerskabsaftale med Dansk Supermarked

Et formaliseret partnerskabssamarbejde mellem Dansk Supermarked i Trekantområdet og Campus Vejles EUX Business-afdeling sikrer EUX-eleverne en direkte vej til erhvervskarriere i Danmarks største dagligvarekoncern.

Baggrunden for at aftalen er attraktiv for Campus Vejles EUX-elever er, at Dansk Supermarked gennem mange år har arbejdet systematisk med lederudvikling i virksomheden, og de EUX-elever der har lyst, vilje og talent til at blive ledere, kommer rigtig godt fra start, hvis de er starter op i dette partnerprojekt, mens de går på EUX Business. Tæt på halvdelen af cheferne i Dansk Supermarked har startet karrieren som elev i et af koncernens varehuse – mens langt de fleste teamledere starter som elever i den butik, de får deres første ledelsesopgaver i.

At partnerskabet er attraktivt understreges af Jon Skålerud, Senior HR Manager i Dansk Supermarked Group: ”Vi har en klar interesse i at investere i de unge, som er interesserede i at arbejde i detailhandlen. Ved at bygge bro mellem erhvervslivet og deres uddannelsesforløb bidrager vi til, at de får en virkelighedsnær uddannelse, der gør dem klar til en fremtid med ansvar og udviklingsmuligheder i erhvervslivet

Vi håber at mange EUX-elever er interesserede i at indgå i uddannelsessamarbejdet. Jeg så gerne, at der ikke kun bliver tale om en håndfuld – men gerne hele skoleklasser”, siger Kathrine Johansen, der er sektions-chef i Bilka i Vejle, og fortsætter: ”Alene i Bilka i Vejle har vi et mål om at ansætte 10 detailelever i 2018. Hertil kommer, at der er to føtex butikker i Vejle, der også har ansættelsesmål – plus de Bilka- og føtex-butikker der er i Horsens, Kolding og Fredericia, som også er omfattet af vores partnerskabsaftale. Så der er rigtig gode muligheder for at få gang i karrieren for unge, der vælger os til, gennem EUX-uddannelsen i Vejle. De elever, vi ansætter, kommer ikke kun til at fylde varer på hylderne. De kommer til at arbejde med projekter i butikkerne, og vores elevuddannelse fungerer som et trainee-forløb, hvor de får opgaver og øget ansvar i takt med at de udvikler sig”.

På EUX Business arbejder man til dagligt med forskellige virksomheder, der er inde og give eleverne opgav-er fra det virkelige liv, som de arbejder med i projekter i samarbejde med repræsentanter fra virksomhederne. Ud over at eleverne, der kommer til at indgå i dette partnerskab, har mulighed for fritidsjobs, elevansættelser og karriereudviklingsforløb i Dansk Supermarked, vil de også i undervisningen møde virksomheden, der stiller projektopgaver og ekskurssionsmuligheder til rådighed, lige som undervisningen bliver krydret med spændende gæsteundervisere fra erhvervslivet og Master Classes.

Vi er rigtig glade for, at Dansk Supermarked vil samarbejde med os om de unges uddannelse og karriereudvikling. På Campus Vejle har vi en vision om at udvikle EUX-uddannelsen til en kuvøse for fremtidens unge ledere. En uddannelse for dem, der gerne vil hurtigt ud i erhvervslivet med ambitioner om at blive ledere. Derfor arbejder vi målrettet på at indgå partnerskabsaftaler inden for alle de specialiseringsmuligheder, der er på EUX-uddannelsen”, fortæller Per Jensen, uddannelsesleder for EUX Business på Campus Vejle.

EUX Business er en 4-årig gymnasial uddannelse, hvor eleverne går to år i skole og opnår studiekompetence til videregående uddannelse, hvorefter de går to år i lære i en virksomhed og bliver faglærte. Så har de fodfæste i en spirende karriere, men kan også vælge at læse videre, hvis de hellere vil det.