Campus Vejle er et moderne uddannelsessted placeret på Boulevarden i Vejles vestlige bydel.DGI-huset, byens indendørs idrætscentrum, er i gåafstand, det samme er Vejles bymidte med et spirende handelsliv, og lige ved siden af skolen er Campus One placeret.
Her har elever på Vejle Sportscollege mulighed for at leje ét af de nye og moderne værelser, hvor man bor sammen to og to på tværs af sportsgrene. (Enkeltværelse er også en mulighed). På toppen af Campus One findes en penthousecafé med en enestående udsigt over det meste af Vejle, og i det hele taget indbyder de velindrettede fælles opholdslokaler til masser af socialt samvær og naturligvis lektielæsning i grupper.
Ved siden af Campus One er Basement One placeret under jorden. I moderniserede kælderlokaler er det muligt for eleverne at mødes til afslappende samvær, når tiden tillader det. Basement One byder på noget for ethvert underholdningshjerte, og det er glimrende lokaliteter, når der findes en anledning til en fest.
Af mange andre faciliteter er det værd at nævne multihal/sportshal med fitnessudstyr, cykelopbevaring/værksted samt mulighed for at vaske cyklerne efter en tur i det kuperede terræn i og omkring Vejle. Vi udvikler hele tiden vore faciliteter - flere nye idrætsfaciliteter er allerede under planlægning.