Åbent Læringscenter

Hvis du gerne vil starte i Åbent Læringscenter

Er du i tvivl om…

- hvilke uddannelser og fag du kan tage i Åbent Læringscenter?
- hvornår du kan starte?
- om Åbent Læringscenter er noget for dig?
- om kan starte direkte i Åbent Læringscenter?
- om vi kan tilgodese de evt. særlige behov du har?

… så tag en snak med en af vores studievejledere. Deres fornemmeste opgave er, at besvare dine spørgsmål og vejlede dig, så du bliver afklaret i dit valg af uddannelse.

Du kan læse mere om de fag og forløb, vi udbyder I Åbent Læringscenter her.

 

Hvis du er elev i Åbent Læringscenter

Målet med vejledningen er at hjælpe dig igennem din uddannelse og dermed sikre, at du i fremtiden kan få den elevplads og det job, du drømmer om eller den uddannelse, du brænder for.

Hvis du har problemer med at finde motivation til at gå i skole, har svært ved at koncentrere dig eller har svært ved at leve op til det faglige niveau kan du kigge ind til os på kontoret. Vi har mulighed for at guide dig og henvise dig til en vejleder eller en mentor. Du kan også henvende dig, hvis du har læse- og staveproblemer eller andre ting, der gør din hverdag i skolen vanskelig. Også her har vi en vejleder, der kan give dig nogle værktøjer.

Vejlederne og mentorerne har tavshedspligt. Det er derfor muligt for alle elever at få en fortrolig samtale med en vejleder. 

Sanne Rod Andreasen

Tlf.: 7216 2780

Mail: saan@remove-this.campusvejle.dk