opdateret 11.01.12
Overvejer du at begynde på HF til august?
Så er 2-årigt hf på VUC Vejle helt sikkert noget for dig.
Vi har stor erfaring med undervisning for unge og voksne og kan tilbyde dig et spændende og modent undervisningsmiljø. Lærerne arbejder i team, har tæt kontakt til studievejledningen, og sammen arbejder vi på, at du som kursist får mest muligt ud af undervisningen.
Du tildeles også en tutor/kontaktlærer, som arbejder på at få dig bedst muligt igennem forløbet.
Opbygning af 2-årig HF på VUC Vejle
Vi tilbyder forskellige studieretninger på HF, og det gør det muligt at samle kursisterne efter deres interesse og fremtidige uddannelsesønske.
De obligatoriske fag skal alle have, men valgfagene er tilrettelagt, så de peger i forskellige retninger.
HF – sundhed
studieretningen peger mod ernærings- og sundhedsområdet, f.eks. ernæring og sundhed, sygeplejerske, procesteknolog, og der er planlagt samarbejde med de videregående uddannelser.
Fast valgfag: Biologi B. Andre valgfag kan f.eks. være psykologi C, matematik B.
HF – samfund
studieretningen peger mod samfundsfaglige områder, f.eks. markedsføringsøkonom,
lærer eller socialrådgiver.
Fast valgfag: Samfundsfag B. Andre valgfag kan f.eks. være erhvervsøkonomi C, matematik B.
HF – classic
den klassiske opbygning, hvor du selv vælger blandt de forskellige mulige valgfag
HF - classic med it
hvor computer og digitale medier er vigtigt værktøj.
Fast valgfag: Mediefag C
VUC Vejle – et levende hf-tilbud
På 2-årigt hf kan vi tilbyde dig et stærkt skolemiljø præget af engagerede kursister. Nogle kommer direkte fra 10. klasse, men mange har fx prøvet andet end den ”lige skolevej” – erhvervsarbejde og anden uddannelse. Vores kursister er kendetegnet ved at være forskellige, modne og målrettede. Det smitter selvfølgelig af på undervisningen, hvor vi tager udgangspunkt i kursisternes forskellighed og lægger vægt på selvstændighed.
Vi arbejder på at skabe en faglig og levende skole og betragter os selv som et dynamisk uddannelsessted, som hele tiden sigter mod at tilpasse uddannelsen og undervisningen til kursisterne.
Ansøgningen skal være digital og sendes via www.optagelse.dk
2-årigt hf er gratis bortset fra et materialegebyr på 250 kr. pr år
Læs også om kurset "Kom godt i gang med HF" fra 1. marts til 22. juni 2012
Ønsker du flere informationer, så ring på tlf. 76 43 61 00 og tal med en HF-studievejleder.