EUX elever hædret af Vejle Kommune

To tidligere EUX Business elever fra Campus Vejle blev onsdag den 30. januar hædret af Vejle Kommune. Dette var en del af et nyt tiltag, hvor kommunen hædrer de bedste elever fra erhvervsuddannelserne.

Malak og Anna er to fra det første hold af EUX Business elever, som blev færdige på Campus Vejle.

Det er således dejligt at opleve, hvordan de har taget deres høje faglige niveau med videre ud i de virksomheder, hvor de har været elever. Malak som kontorelev hos Vejle Kommune og Anna som detailelev i Sinnerup på gågaden.

Vi ønsker de to elever stort tillykke med hæderen og deres fremtidige karriere. Vi er også lidt stolte på jeres vegne.

Her kan du læse mere om Vejle Kommunes hæder af eleverne.